VORES PROFESSIONELLE PERSONDATAHÅNDTERING ER DIN PERSONLIGE SIKKERHED

print
VORES PROFESSIONELLE PERSONDATAHÅNDTERING ER DIN PERSONLIGE SIKKERHED

Hos Green Andersen Executive Search følger vi Datatilsynet´s og EU´s forordning omkring håndtering af persondata (GDPR). Vi er meget ansvarsbevidste omkring fortroligheden og håndteringen af de personoplysninger som vi indhenter i forbindelse med en search- og rekrutteringsproces. 

 

VORES INDSIGT - I forbindelse med en search- og rekrutteringsproces indsamler vi ikke personfølsomme oplysninger eller foretager os andet som kan krænke dig eller andre. Vi indsamler kun begrænsede personoplysninger som er relevante for search- og rekrutteringsprocessen i forhold til den konkrete stilling. Disse oplysninger kan beskrives som almindelige personoplysninger. 

 

DU GIVER DIT SAMTYKKE - For at kunne opfylde disse krav om sikkerhed for alle parter vil vi altid bede om dit samtykke når du, som kandidat, opgiver dine personoplysninger til brug for deltagelse i search- og rekrutteringsprocessen. Det samme gør sig gældende hvis du selv vælger at opsøge Green Andersen Executive Search og fremsender dit CV for at komme i betragtning til en fremtidig stilling.

Med dette samtykke gælder også en potentiel deling af dine personoplysninger til tredjemand, som i dette tilfælde altid vil være den kunde som vi arbejder for og som vi har fået til opgave at finde den mest kvalificerede kandidat til. Med denne fremgangsform anerkender vi dine personlige rettigheder og giver dig den fulde medbestemmelse som kandidat.

 

VORES FORMÅL - I denne search- og rekrutteringsproces er vores fornemmeste bedrift at vurdere kandidater i forhold til konteksten af opgaven og det ansvar som der ligger i den pågældende stilling. Vi har forinden enhver henvendelse til kandidater gennemført en omfattende 360 graders analyse i kundens virksomhed og udarbejdet en rapport, også kaldet prospektet. Dette materiale beskriver blandt andet den pågældende stilling og en del andre relevante informationer til brug for denne proces. Denne vil du få udleveret i fortrolighed. I samme forbindelse inviteres du også til at gennemføre en personlig egenskabstest. Vi beder dig også om at udfylde en række spørgsmål samt opgive nogle almindelige personlige oplysninger omkring dig selv og din professionelle rolle herunder særlige resultater som du har opnået.

 

VORES GARANTI TIL DIG - I de fleste tilfælde befinder de kandidater, som vi har i proces, sig oftest i en uopsagt stilling. Dette kræver en særlig skærpelse og håndtering fra vores side hvorfor vi lægger stor vægt på ansvarligheden i den rolle som vi udøver. Vi garanterer dig den fulde fortrolighed som kandidat i en af vores search processer.

Når du samtidig opgiver navne på reference personer vil disse først blive kontaktet når/hvis du og kunden bliver enige om et eventuelt ansættelsesforhold. Dermed sikrer vi dig den fulde diskretion og beskyttelse således at din nuværende jobsposition ikke bliver svækket såfremt din deltagelse i denne proces ikke resulterer i et jobskifte.

 

DIN SIKKERHED - De almindelige personoplysninger som vi indsamler i forbindelse med udarbejdelsen af vores search- og rekrutteringsprocesser håndteres altid professionelt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Disse almindelige personoplysninger vil derfor aldrig være tilgængelige for uvedkommende personer og opbevares sikkert. 

Kandidatrapporten som printes til brug for kundepræsentationen makuleres efterfølgende og destrueres på forsvarlig vis. Vi anvender også sikkerhedskryptering når det giver den mest optimale sikkerhed. Dermed sikrer vi dig den fulde data- og persondatabeskyttelse. For at kunne opfylde disse strenge sikkerhedskrav, da har vi et etableret og kontraktmæssigt godkendt samarbejde med en IT leverandør.

 

DINE RETTIGHEDER - Du har altid muligheden for- og retten til- at få indsigt i de almindelige personoplysninger som vi har registreret om dig. Vælger du undervejs i en proces at træffe beslutning om at du ikke ønsker at gå videre i forløbet og møde kunden eller ikke længere ønsker at vi opbevarer dit CV eller andre almindelige personoplysninger, som du har givet til os, da kan du altid gøre krav på at få den fulde indsigt. Vi sletter derefter dine indsamlede persondata. Dermed har du altid den fulde ret til at bede om indsigt, sige fra og blive glemt.

 

VORES REELLE HENSIGT - Vi bestræber os altid på at sikre dig, som kandidat, og vores kunde de mest optimale vilkår for en succesfuld og kvalificeret relation til et fremtidigt samarbejde. Ligeså vigtig er vores relation til dig også selvom du ikke ønsker at gå videre i processen eller blot ønsker at komme i betragtning til en anden eller fremtidig stilling.

Så hvis du har spørgsmål til vores data håndtering er du altid mere end velkommen til i fortrolighed at kontakte os personligt. Her vil vi være dig behjælpelige med svar og vil håndtere din forespørgsel med lige så stor anstændighed og diskretion som vi på ordentlig og forsvarlig vis håndterer din og andre kandidater og kunders persondata.

 

Med venlig hilsen

Claus Lunde

 

Ledende partner, Green Andersen Executive Search

 

Skriv til: cl@green-andersen.dk