Mindfulness, Mening, Mod

print
Mindfulness, Mening, Mod

Green Andersens mindfulness-forløb giver dig mulighed for at opleve effekten af kontinuerlig mindfulness-træning, set i et hverdagsrettet og udviklende perspektiv. Over en periode på 10 uger opbygger du erfaring med meditation og mærker på egen krop flere af de dokumenterede effekter som øget fornemmelse af ro, kropsbevidsthed, skarpere fokuseringsevne og stressreduktion. Gennem træning i mindfulness-meditation udvikler du evnen til at skabe rum for nærvær og bevidsthed, og styrkes i at fastholde denne bevidsthed, når dagligdagens udfordringer presser sig på. Igennem forløbet vil du opleve, hvordan din evne til at iagttage dine egne psykologiske processer gradvist udvikler sig til indsigt. En indsigt, vi i fællesskab sætter i relation til din egen udvikling, gruppers samspil og andre intensive arbejdssammenhænge. 

UDBYTTE

  • Du trænes i bevidst og ikke-vurderende iagttagelse af egne følelser og tanker
  • Du styrkes i evnen til at dirigere din opmærksomhed og fastholde fokus.
  • I samspil med andre erfarer du, hvordan mindfulness styrker modet og evnen til at arbejde med dine følelser
  • Du får redskaberne til selv at regulere din rummende kapacitet, når presset stiger i hverdagen
  • Du præsenteres for perspektiver på mindfulness’ forbindelse til psykologisk og organisatorisk teori

UDDANNELSESFORLØB

Vores læringsprincip er, at udvikling starter indefra. Derfor skal teorier og værktøjer afprøves på egen krop. Modulerne har en varighed på 4 timer - inddelt i 3 læringsrum: meditation, teori og refleksion. Meditation har en bemærkelsesværdig evne til at afspænde vores sind og tillade et mere direkte indblik i vores tankers og følelsers natur. Derfor bruger vi dette rum til at skabe en accepterende og rummende bevidsthed, hvori tankerne får lov til at passere, uden vi behøver at forholde os til dem. I rummet for refleksion giver vi den afspændte bevidsthed en retning og arbejder psykodynamisk med oplevelser, som knytter sig til meditationen, gruppen og andre livsaspekter. I det teoretiske rum diskuterer vi mindfulness’ oprindelse i østlig filosofi, og perspektiverer til udviklingspsykologien, gruppedynamikker og samspillet mellem person, rolle og organisation. 

Forløbet starter med en individuel mindfulness coaching-session á halvanden times varighed.

Alle moduler foregår kl. 16.00-20.00 hos Green Andersen Erhvervspsykologi, Strandgade 4B, 1. sal, 1401 København K.

 

  Modul 1           Modul 2             Modul 3             Modul 4          
  20. aug             27. aug                3. sep                 10. sep    
  2019                 2019                   2019                   2019                
 

  Modul 5          Modul 6            Modul 7            Modul 8  
  17. sep            24. sep               8. okt                15. okt
  2019                2019                  2019                 2019              

 

PRIS: Kr. 18.900 ekskl. moms. Prisen omfatter forplejning på alle moduler, samt materialer.

Vi afholder jævnligt gratis informationsmøder på vores kontor Strandgade 4B 1401 København K.

Kontakt os gerne hvis du ønsker at tilmelde dig eller at komme til et uforpligtende informationsmøde om uddannelsen til ma@green-andersen.dk eller tel: 2284 8413

For yderligere information download produktblad her